Hvordan får jeg hjælp?

Nye nøgler

Vores administrationsselskab, SJELDANI Boligadministration, tager sig af alt det administrative arbejde. SJELDANI sørger fx for at opkræve de månedlige fællesudgifter og at bogføre og betale foreningens udgifter. Men SJELDANI varetager også nogle mere praktisk betonede opgaver, herunder når vi i fællesskab anskaffer ting til terrassen. Desuden administrerer SJELDANI foreningens nøgler. Skal man have nye nøgler, er det SJELDANI, man henvender sig til ved at kontakte administrator.

Kontakt bestyrelsen

Du kan kontakte bestyrelsen ved at sende en besked til formanden. Eller du kan kontakte et bestyrelsesmedlem.

  • Peder Kjøgx - Vendersgade 12, 1.tv - peder@kjogx.dk 
  • Nina Sørensen - Nørre Farimagsgade 64b, 5. - nina.u.sorensen@gmail.com
  • Sebastian Bayer - Nørrefarimagsgade 64b, 2tv - sebastianxbayer@gmail.com
  • Mette Christensen - silikonen@gmail.com

Øvrige viceværtfunktioner

Vores vicevært i det daglige er Brian og hans kollegaer fra Aamann's, hvor chefen hedder Kenneth. De sørger for at rengøre trapperummene, skifte elpærer, hente storskrald - og i samarbejde med Københavns Kommune at renholde fortorvene. Aamann's tager sig også af lidt større vedligeholdelsesopgaver, enten alene eller i samarbejde med vores faste håndværkere. Det er folk fra Aamann's der har malet vores trappeopgange. De har fx også i samarbejde med en af foreningens faste håndværkere sørget for at reparere låsen i døren ned til cykelkælderen i Vendersgade. Normalt vil kontakt til Aamann's gå via bestyrelsen.

Håndværkere

 

Bestyrelsen har en række faste leverandører. De kender vores ejendom og lejlighederne. Vi oplever dem som pålidelige og dygtige og deres priser som fair. Se navnene under menupunktet "Kontaktpersoner" i beboermenuen.

Varmecentralen

Varmecentralen tilses af vores VVS'er. Foreningen har undladt at bruge penge på at reparere varmecentralen, fordi den skal ombygges i 2015, således at Vendershus snarest derefter kan kobles direkte på fjernvarmenettet i Københavns Kommune.